Tro.. taler I om det?

[Deleted User]

For mig har tro flere dimensioner.

Når tro kommer inde fra, som en måde at være på i livet med respekt for sig selv og andre, så tager jeg gerne samtalen.

Hvis troen er ydre styret, går jeg uden om den, eller i krig med den, hvis jeg ikke når at stoppe mig selv 🤣

I efteråret deltog jeg i en seminar række om Danmarks historien.

Det var en kæmpe stor øjenåbner for mig.

Det som stod skarpt for mig, var hvor megt protestantismen, Luther, Grundtvig har haft indflydelse på fundamentet af det Danmark vi ser i dag,

Ydmyghed, det hårde arbejde, læring og ikke mindst at troen og vores handlinger er mellem den enkelt og Gud.

Siden har jeg været i Grundtvigs kirken flere gange for at træde ind i samtalen og lytte til ord, som giver mig ro.

[Susanne Lassen]

Det er et svært emne.

Jeg fik lyst til at komme med et input.

Man kan nemt blive misforstået. Og der kan være nogle som hurtigt danner et indtryk af hvem man er ud fra den fordom de har om tro.

Ydrestyret tro har jeg det ofte sådan at jeg forsøger at været vågen for noget der er sekulært.

Men jeg har en masse følelser når man snakker tro.

Jeg går til kor. Gospelkor. Det lå ikke lige i kortene. Men jeg blev inviteret for snart 10 år siden. Og det har nogen mange meninger om. Og enkelte har nogle solide fordomme.

Derfor synes jeg det er svært. Jeg har oplevet at jeg både følt mig fordømt og blev misforstået. Og at jeg har oplevet at jeg blev tillagt holdninger og ting der intet havde med mig at gøre. Som jeg aldrig har synes eller ment. Alene fordi jeg synger i et kor. Så jeg har oplevet at jeg skal gøre rede for mere end hvad jeg burde skulle gøre rede for.

Så det kan nemt løbe af sporet. Og blive følsomt. For mig er det et svært emne fyldt med fordomme der skal aflives inden man kommer ind til kernen.

For mig handler tro om mennesker.

Det handler om mennesker og hvordan vi behandler hinanden. Og så et behov for at have en forklaring på før og efter døden. Uanset om man tror der er noget eller ej. Så er det også en tro (ingen af os ved det jo- derfor hedder det tro)

Jeg kan huske jeg havde religion i gymnasiet. Og den forståelse der lå bag generelt religionsundervisningen har jeg åbenbart taget til mig. Med ritualer, forklaringer på liv og død, og et behov for nogle regler for hvordan behandler hinanden og omgås.

Det handler i virkeligheden om fællesskaber.

Men jeg synes at den tro der kommer indefra er vigtig. Den tro man selv har kan man da styre. Og jeg er med på som skrevet ovenover at Grundtvig havde en masse gode input. Jeg ved ikke så meget om det til at sige noget.

Men det korte af det lange er at tro for mig er følsomt -og noget man let uforvarende kan blive fordømt for og blive skudt ting i skoene man aldeles ikke synes 🙂 Og måske man også selv kan være for hurtig 🤷🏻‍♀️

Men jeg synes også det er svært og sårbart. 🤗

[Anja Aura]

Jeg er dybt troende men på ingen måde religiøs. Jeg dyrker min tro dagligt – gennem rigtig mange år. Jeg meldte mig ud af dansk folkekirke for ca 20 år siden men derfor er jeg “guds barn” alligevel. Jeg er troende uden retning.

Jeg er af den holdning, at gud findes i os alle – uanset trosretninger. Jeg tror ikke på, at der findes så mange opstegne mestre som der er religioner. Jeg tror bestemt på, at feks Jesus og profeten Muhammed har levet i bedste velgående og ikke er opdigtet. – jeg tror på, at de har kunne magi og derpå er gjort til “guder”. Havde de levet på et senere tidspunkt, er det min helt klare overbevisning, at de også var blevet brændt på bålet som hekse og troldmændene blev det. Fordi de havde evner, som man blev bange for. Evner som er uforklarlige for de fleste.

Når det er sagt, kunne jeg aldrig finde på, at dømme andre for deres tro. Aldrig. Vi er alle født med vores egen frie vilje og må i den grad tro på lige præcis hvad vi har lyst til – og samtidig er vi “guds børn”. Gud er ikke dømmende og vi er alle elsket derfra – uanset hvad vi har gjort og gør af gerninger, her på jord. I min sandhed hedder det ikke gerning men læring. Tager vi læringen ind, forstår den og videreudvikler os derfra, er vi kommet det hele et skridt videre. Gør vi ikke, bliver vi præsenteret for den samme læring igen og igen – indtil den er sivet ind. Når læring sker transformeres mørke til lys og belønninger kommer vores vej. Det er helt 100…

Jeg har lavet rigtig mange lives og deltaget i radio programmer vedr min overbevisning – uden at pådutte andre min tro. Jeg har aldrig og kommer heller aldrig til, at snakke om det guddommelige – som i en “han” (gud). Jeg messer ikke og kommer heller aldrig til at messe om, hvad den enkelte skal tro på. I min sandhed, er der ikke rigtigt eller forkert her. Det er fuldstændig op til folk selv.

Det eneste, inden for det her emne, som jeg tager dyb afstand fra – er sekter og dens fanatisme.

For mig er det guddommelige ren energi og ikke noget med arme, ben der lavet af kød, knogler og blod.

[Henrik Agersted]

👃😌

[Carsten Lund Hansen]

Til Anjas kommentar. Enig👍🤗