Hvad er Søbys Hus?

Vi er et fællesskab med hjertet forrest.

Søbys hus er et digitalt fællesskab for voksne mennesker som har levet livet, og har noget på hjerte. Vi er et fællesskab som også mødes i virkeligheden til arrangementer, foredrag og 1:1. Gåture, cafébesøg, koncerter m.m. Alt efter dit behov.

Jeg fik ideen til Søbys Hus i en periode, hvor jeg var blevet væk fra mig selv. På min vej hjem opdagede jeg, at vi er RIGTIG mange i sammen båd.

Altså mellemtilfredse mennesker, som krampagtigt holder fast i et hamsterhjul, krav, forventninger og overbevisninger, som gør afstanden til det ønskede liv større i stedet for mindre. Vi er mange som er ensomme. Både i traditionel forstand med manglende nærvær og ægte relationer. Men også fordi, at vi har glemt hvordan det er at være os selv. Den du er når alt er ubetinget let, klart og kærligt. Den du var inden du lod dig diktere af ydre krav og forventninger, og ikke af dit indvendige velvære.

Dengang du oplevede livet indefra og ud og ikke omvendt.

Nåh, men her står jeg så, på gyngende grund, og kigger på mig selv og mine medmenneskers søgen efter et bedre liv. Og alle bliver vi ved med at GØRE noget, lede efter løsninger, udgange og flugtveje.

Vi går til psykologer, terapeuter, Fitness og sundhedsvejledere, og bruger oceaner af penge på selvudvikling, udsigt og indsigt.  (Altså dem der har råd til det.) Og det kan da være nødvendigt, vil jeg lige tilføje. Jeg underkender ikke professionelle behandlere.  Jeg er selv en af dem!

Men jeg tror, at løsningen skal findes andre steder. Nemlig Inde i dig selv, relationer og oplevelser. Og her kan mistrivsel og ensomhed forebygges med nærvær, lytning og åbne hjerter over en varm kop kaffe eller et glas vin. I fællesskab.

Meget kan forebygges ved gode oplevelser, aktiviteter og relationer. Meget kan forebygges med kærlighed, respekt og plads til forskellighed. Og med øje på det opstod ideen til Søbys hus- et fællesskab med dybde, indsigt og forståelse.
“Vi vil alle sammen bare mødes af et menneske”

Og jeg håber, at du vil være med.

Mette Søby.