Hvis nogen havde fortalt mig for et år siden, hvad Facebookgruppen Søbys hus ville bringe ind mit liv, havde jeg aldrig troet på bare en brøkdel af det. Hold nu op en god investering, som har givet så højt et menneskeligt afkast, at jeg ikke troede at det var muligt.
I en sårbar periode i mit liv, fik jeg ideen til, at bygge et hus af ærlighed, ægthed og kærlighed. Et matrikel løst hus bygget på et fundament af tanker, følelser, visdom, intention, sorg og glæde m.m. Altså alt det formløse som det blotte øje ikke kan se, men alligevel overbeviser os om hvem vi er.
Og hvem er vi?? Huset har snart 6000 bud, fordi vi er ligeså forskellige som antal medlemmer. Og sandhederne er uendelige og farves af hvor vi er i livet.
Men dybest set, mener jeg jo, at hele verdens befolkning, inderst inde er gjort af det samme. Bag forbigående følelser, tanker, begrænsende overbevisninger, uskyldige overlevelsesstrategier materialisme, religion, politik og hudfarve og alt andet, er vi gjort af det samme. Nemlig kærlighed, klarhed og lethed. Det er her vi møder hinanden uden fordomme, holdninger, diskussion og frustration.
Det er her vi bygger huset.
Tak for alle de fantastiske oplevelser, relationer, samtaler og gåture jeg har haft i løbet af året. Den havde jeg ikke set komme Jeg er total overvældet og dybt taknemmelig.
TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN Søbys hus -Et fællesskab med dybde, indsigt og forståelse.
VI ER FØRST LIGE STARTET. 1 år er gået
22 Juni 2024
Præcis idag. For et år siden skrev jeg i min dagbog.
“Jeg hopper af ræset. Jeg rydder op. Jeg renser ud. Jeg skifter kurs.
Jeg vil finde hjem til mit sted. Der hvor lethed, kærlighed og roen er. Det der formløse sted inde i mig, som altid er, men konstant forstyrres af ydre påvirkninger, normer og usagte forventninger.
Jeg har set det en enkelt gang. Stedet. En stor himmelseng med hvide nyvaskede dundyner og hvide fjer. Luft, lyst og svævende.
Jeg har ikke set det siden, men jeg ved at det er der. Jeg nærmer mig altid når jeg er i naturen, sammen med mine børn, hund og alt det der er ubetinget kærlighed.”
Før jeg stødte på stedet inden i mig, havde jeg hemmelige steder uden for mig selv. Mit kolonihavehus, en bænk på kastellet og på badebroen et sted på Sjælland. Jeg besøger dem stadig. Bare for at mindes min tid, inden jeg fandt min egen himmelseng. Og for at kombinere freden. Det føles fantastisk.
Herinde i huset er der mange som har sit eget sted. I viser mig det igen og igen. Naturen, akvareller, kunst, musik……Jeg elsker det!
Der er mange, som har været her sammen med mig lige fra starten.Lige fra jeg hoppede af ræset. Facebook, nyheder, materialisme, forbrug, status, aula og fyld selv på.
Om 8 dage har vi været her et år. Jeg behøver ikke at gentage hvad der er sket. Mange af jer har været med fra starten. Tak, siger jeg bare.
Søbys hus er MIT forsøg på, at skabe netop DÈT sted på nettet. Det sted hvor rummelighed, forskellighed, kærlighed og menneskelighed får lov til at vokse.
Ikke ind i ræset, men ind i roen.
Jeg vil kunne være her ubetinget, uden forstyrrelser, støj og larm. Og jer som har været med længe ved hvad jeg mener, Det er fandeme lykkedes rigtig godt indtil videre. Og sådan skal det blive ved.
Tusind tak til alle jer som er med på præmissen. Tusind tak til jer som forstår mit sted. Det er rummeligt, lyst og kærligt. Men måske ikke for ALLE.Og det gør ikke noget. Jeg håber bare at de har deres eget sted.
Tak for et fantastisk år.
23. december 2023 – Forbudte tanker…og så i den søde juletid.
For jer der kender mig, er historien om at mit liv slog en mareridtsagtig kolbøtte, da jeg var i slut 20érne ikke en nyhed. Rigtig godt på vej i livet-strategien blev på få uger overtaget af forbudte tanker i overflod. En tsunami som helt sikkert i dag ville give mig paletten af alle lidelser og diagnoser, i et forsøg på at placere mig i den hjerne, som vi så gerne vil have tjek på, men som vi i virkeligheden ikke har den store kendskab til, og da slet ikke kan putte i en box. ”Du har kronisk angst”, var min første label placeret midt i panden. Velmenende og dog så uvidende af en meget anerkendt forsker, som var ansat i et kognitivt angstforløb på Rigshospitalet. Der sad vi i en gruppe og skulle på skift overbevises om, at vi ikke hoppede ud fra Rundetårn, vi ikke svingede i modsatte retning på motorvejen, at vi ikke smed vores baby ud over altanen og you name it. ”Og nej, bare rolig. Du er ikke pædofil!!” På det kursus fik jeg lært at tage et ekstra skridt op af stigen, og ikke blive angst midt i IKEA, men ikke at forstå tankens kraft og mangel på samme.
Husker, at jeg på toilettet stødte på to unge VVS-fyre, som havde fornøjelsen af, at reparere rør på toilettet. ”Hvor er alle de tossede”, spurgte en af dem, i den overbevisning, at jeg var personalet. Jeg smilede og inviterede dem med ind i det, de troede var personalestuen. Det var dengang man måtte ryge. Jeg kunne se de lyste op, for her var godt nok mange skønne, stærke og smukke kvinder. Den samme spurgte igen. ”Hvor er alle patienterne??” Det er os, svarede jeg. Og vi brød total sammen af grin, midt i vores altopædende og invaliderende stime af pisseirriterende tanker, som var lænket fast til vores ankler.
Nå, det var lige et sidespor.
Nåh, men dengang var det godt nok tabu, at offentliggøre forbudte tanker. De lå bare der i mørket, i deres egen selvforherligelse og storhedstid, og havde kun den mission at blive større og værre. Og når jeg forsigtig vovede mig ud i at spørge, om nogle havde kendskab til den og den tanke, var svaret et rungende NEJ. I dag er vi blevet lidt mere åbne. Vi har destruktive og irrationelle tanker, vi er ængstelige, vi har depressioner og angst. Men INGEN tør nærmer sig, hvad det er for nogle konkrete tanker vi gør os. Altså dem der overvælder os i en sådan grad, at vores følelser eksploderer og giver os en fornemmelse af kontroltab, sindssyge, skam, skyld og ensomhed.
Og nej nej nej, du slår ikke den søde dame i Netto. Du rejser dig ikke op i biografen og råber, at alle er røvhuller og stinker af armsved. Du smider ikke BHén i supermarkedet. (gid du gjorde, er der nok en del der tænker) og du klipper ikke dine lange lyse lokker af eller hopper ud foran toget. Det er kun tanker! Og ved du hvad? Vi har dem alle sammen. Forskelle er hvordan vi forholder os til dem. Du er ikke dine tanker! Og, jo mere de skræmmer dig, jo mindre er de i overensstemmelse med det væsen du er, med hvem du er. Du gør ikke hvad du tænker. Du gør hvad du er. Og derfor kommer du ALDRIG til at handle på dem. JEG GARANTERER. Så slip tanken fri, også i den søde juletid. Der sker ikke noget. Jeg garanterer!!!
Glædelig jul. I er helt fantastiske med eller uden forbudte tanker.
Og husk, at angst ikke er et udtryk for at der er noget galt med dig. Det er et tegn på at du i et splitsekund eller længere tror på dine tanker, og at du fungerer.