-
Mors dag
Godmorgen til alle jer der læser med 🌞
På denne dejlige søndag i maj, den anden søndag i maj, mors dag… Dagen der er elsket af mange, men også hadet af andre.
Så mange kvinder bliver lidt ekstra forkælet i dag. Manden har haft små hemmeligheder med børnene, der tripper ivrigt for at give mor den lille overraskelse. De store unger kigger forbi mutti med en fin buket eller en potte til altanen . På denne dag hvor mor får lidt ekstra opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed. ❤️
Men der er også den mor, for hvem intet er anderledes denne dag. Den mor som ikke får besøg af nogen, ikke modtager lidt opmærksomhed og kærlighed. Der hvor noget er gået i stykker af den ene eller anden grund. 💔
Og så er der dem der er fløjtende ligeglade med alle de mærkedage, som nogen mener kun er opstået fordi butikkerne skal tjene penge… 🙄
For mig har dagen altid betydet noget, jeg elskede at forkæle min mor lidt ekstra og ville ønske jeg stadig havde hende. Jeg elsker også at mine drenge enten kigger forbi eller ringer 🥰
Hvordan har du det med mors dag?
Log in to reply.