-
Angsten der dræbte mig halvvejs i egne tanker, nu med forhøjet energi og svigt
Jeg tror lidt at jeg med det liv jeg har levet og med de folk jeg har haft i mit liv, ved hvordan og hvorfor jeg har kæmpet så meget, jeg ved også godt at jeg ikke er perfekt og at ingen er det, men det er sommetider svært at erkende at jeg ikke er, når jeg altid har gået efter at alt skulle være det. Jeg gennemlever mit værste mareridt pt. Jeg føler at jeg kæmper forgæves og faktisk ikke kan finde løsninger selvom jeg gør alt jeg kan.
Jeg har derfor valgt at få nye øjne på min sag og kontaktet nye advokater, skrevet til flere instanser on hjælp til at håndtere det, men ja, man må jo sommetider kæmpe og ramme muren, og det hårde ved det, er at jeg nu aldrig vil kunne stole på en partner eller venskab og derfor aldrig ønsker at flytte sammen med en ny, for kan det ske med en som man troede var ens gode ven, hvad kan der så ikke ske? Jeg ved godt at ikke alle er som ham, men man kan alligevel ikke lade være med at tænke sådan.
Tilbage i december 2018 valgte jeg at flytte sammen med en daværende kammerat, fordi vi synes det kunne være fedt, så vi kiggede på boliger sammen og fandt det perfekte rækkehus i to plan med en fin beliggenhed, og med alt det vi ønskede os skulle være i pågældende bolig. Planen var dog at vi skulle bo der sammen i mange år frem, desværre måtte jeg erkende efter et år at jeg ikke kunne navigere i det.
Jeg havde i en lang periode affundet mig med at jeg ikke skulle bo der, efter at han ikke længere viste hensyn og ej forstod at tage hensyn når han havde besøg, han kørte meget på mig, hvorfor jeg ikke kunne være under det pres længere og flyttede.
Jeg kontaktede forhenværende udlejer om at jeg skulle ud af lejekontrakten, men han var ikke samarbejdsvillig, selvom Stig var bekendt med at jeg ikke længere boede der, og at der var problemer. Min daværende ven havde på sms skrevet at han sagtens kunne sidde alene i boligen, men alligevel var ingen af dem samarbejdsvillige, men jeg fraflyttede så værelset. September 2019 flyttede jeg i min egen bolig i Tilst, og i mellem tiden var jeg hjemløs og var ved familie og daværende kæreste.
D. 26. juli 2019 valgte jeg at flytte ud og jeg blev skrevet op til en akutbolig gennem den sociale bolig tildeling i Aarhus kommune. Jeg opsagde derfor alt hvad der skulle opsiges, og meddelte at min ven boede der.
Jeg havde forklaret min daværende advokat omstændighederne og kommunen, så flere kendte til sagen, selv udlejer. Boligen så ganske fin ud ved min fraflytning. D. 2. august anskaffer min daværende ven sig en rottweiler og denne skulle efter sigende lave afføring indendørs samt urin, hvilket ødelagde mange ting i boligen, hans hund brugte toilettet i stuen som wc.
Viceværten havde været inde i boligen tidligere for at besigtige et skab som skulle laves, hvoraf han henvendte sig til udlejeren og dyreværnet, hvor udlejeren ikke troede helt at det var så slemt som viceværten havde meddelt og standen.
Ved 1 års gennemgang måtte han erkende at viceværten havde ret, de måtte faktisk gå ud af lejemålet, da det var beskadiget så meget at det ansås som sundhedsfarligt.
Derfra ophævede udlejeren lejemålet, også fordi min daværende ven ikke havde betalt rettidig husleje, så der er en restance på denne del også.
Jeg har siden hen kommunikeret frem og tilbage med udlejeren, for jeg ønskede naturligvis at det skulle afsluttes så jeg kunne komme videre i mit liv, da det fyldte enorm meget for mig.
Da der endelig kom en opgørelse for huset, måtte jeg sætte mig ned, jeg troede virkelig ikke mine egne øjne. Beløbet var kommet helt op på kr. 244000.- Jeg var målløs. Jeg forstod ikke at jeg skulle få sådan en gæld i fællesskab med daværende ven, da jeg ikke boede i lejemålet da alt dette skete, men blot ikke kunne komme ud af lejekontrakten, trods for at udlejeren anerkendte at han godt vidste at jeg ikke boede der.
Det har gjort så meget skade på mentalt, at min tillid til systemet og andre mennesker er minimalt. Min angst og depression er kun blevet værre.
I april måned 2023 var jeg til forligssamtale med min daværende advokat og udlejeren og dennes advokat.
Til mødet snakkede vi om det hele, dengang var planen at jeg skulle i arbejde og havde et, så de tilbød at halvere 244000.- kr. og sige at jeg kunne betale 120000.- kr. via afdrag, så jeg drøftede dette med min advokat.
Jeg troede at min advokat gjorde mig en tjeneste og faktisk hjalp mig, men han skulle have været mine øjne og faktisk havde rådet mig til at gøre noget anderledes. Idet at de blot havde delt beløbet i to og fratrukket lidt, til trods for at de udmærket var klar over at jeg ikke havde gjort at standen var kommet derud hvor det var misligholdt.
Når jeg tænker over det nu, føler jeg mig snydt. Jeg har intet gjort at standen var således, for standen inden min fraflytning stod ganske fint.
De anerkendte også at de vidste at jeg ikke var skyld i det og at jeg var uheldig. Men at de selvfølgelig ønskede deres penge. Hvilket er forståeligt nok, men hvad der ikke er forståelig er at jeg skal hæfte for en skade en anden har forårsaget.
Mentalt er jeg nedkørt. Ikke blot grundet dette, men også rent økonomisk. Jeg er på kontanthjælp og kommer aldrig ud på arbejdsmarkedet på almindeligt vilkår, men i et fleksjob, hvilket betyder at jeg aldrig ville kunne betale dette, jeg har hellere ikke lyst til at betale et beløb svarende til dette, når jeg ikke er skyld i det.
Jeg er magtesløs, og ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op.
Log in to reply.