-
Angst er noget af det værste <3
Jeg har lige børstet tænder eller det gjorde jeg for 20 minutter siden.
Jeg står og kigger direkte på mig selv efter at jeg havde børstet mine tænder og vasket mit ansigt, hvor jeg fik et sus i maven over hvor jeg er på vej hen, hvad jeg gennemgår nu og har gjort på de sidste 2 år.Filmen knækkede for mig. Tårerne pressede sig på mit ansigt, og måtte tænke mig om, så jeg gik ind i min seng og satte musik på som jeg plejer når ting bliver for meget for mig, og jeg vil flygte væk fra det, så er min seng det sted jeg altid førhen søgte hen, når angsten for alvor havde fat i mig. Det blev mit ^helle^ hvor jeg kunne være alene og bruge tid på mig, og der fyldte musikken enorm meget.
Angst er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet, det føles endda værre end da jeg blev stalket og stod og kiggede ud af terrasse døren og så hans øjne som stod udenfor døren, det syn var skræmmende, men jeg føler at angsten var værre, for man kan gøre noget når folk står på ens matrikel, men angsten er svære at få bugt med.
Jeg er på medicin nu, som har lagt en dæmper for mine selvmordstanker og gudskelov for det, føler alt der er kommet ny energi.
Men alle kender det nok når man lytter til en bestemt lyd, ser noget bestemt eller en speciel duft kommer, så tænker man på situationer der har været opstået, det var lidt der jeg var tidligere, da jeg kiggede mig selv i spejlet.
Jeg blev også lidt stolt over at jeg har bedt om hjælp til fagfolk og at jeg er opstartet på medicin , for var virkelig meget mod det, da jeg tidligere havde taget lidt for mange. (Heldigvis skete der ikke noget. Men blev bange, ambulancen kom Heldigvis i tide, da jeg søgte efter hjælp kravlende ud i opgangen for mange år tilbage)Så at jeg på trods at jeg har været alt det igennem som jeg har, kan rejse mig op og kæmpe videre, er for mig et virkelig fedt redskab, og er noget som jeg har bygget op i virkelig mange år, det vil jeg ikke miste, hvorfor jeg sidste år bad om hjælp, og det fik jeg gudskelov.
Svær depression, snært af ocd, (fordi jeg ikke gør ting halvt, men at alt skal skinne og være over det perfekte) samt en del angst diagnoser, lavt selvværd og manglende selvtillid, svært at snakke om følelser og generelt til at håndtere jeg omsorg, men overfor alle andre er jeg god til det.
Men alligevel står jeg et sted hvor jeg på stående fod har gange i mange bolde, jeg hader at sidde stille, for når jeg sidder stille og ender med at tænke, ender det altid med angst, eller at jeg over tænker alt og skal over analysere alt og alle for at være tryg.
Men det gode er at jeg nu kan tale om mine følelser, at jeg kan italesætte mine behov og bede om hjælp, samt gerne vil hjælpe andre og måske lave samtale grupper, hvor man kan dele erfaringer og hjælpe hinanden.
Usynlige sygdomme er faktisk de værste for dem ser du ikke. Mange har aldrig troet at jeg kæmpede med noget, men at jeg bare altid var glad og på, for er sjældent negativ og altid smilende og frisk på det værste, jeg havde førhen altid tid til en kop kaffe eller også bryggede jeg det bare og fik samlet en kage sammen, jeg har altid gået pænt klædt og været præsentabel og duftende, smil og smittende latter, så mange har altid søgt hen til mig, for når jeg snakker med andre er jeg meget lyttende, nærværende, reflekterende og kan sætte mig ind i andres sted og aldrig dømmende, for det er så vigtigt at når man snakker sammen, at man mødes i øjenhøjde og faktisk giver hinanden plads og omsorg, det vokser vi alle af på den gode måde. <3
-
16 Replies
-
Jeg har lært at holde mig på afstand af mine tanker når støjen bliver for larmende og kaotisk. Se på dem udefra, uden at gå ind i dem. De er jo alligevel ikke sande. Det er bare tanker, men de kan skabe rigtig voldsomme følelser, når vi tror på dem. Når vi tager dem for hvad de er….energi som går igennem vores hoved. De kommer og går og bliver altid gode igen…sindet er skabt med en naturlig opdrift, så bliver det lettere at acceptere og med accepten kommer roen og med roen kommer nye friske tanker. for det meste mere hjælpsomme tanker.
-
Du har så meget ret i det du skriver Mette, det er så vigtigt.
Jeg prøver også altid at fjerne fokus fra det som skaber angst, andre gange gør jeg bevidst det som prikker til angsten for at vinde magten hvis man kan sige det sådan, det hjælper meget.
-
Da jeg var barn led jeg en del af angst. Men som voksen har jeg lært at det er mine tanker der styrer om jeg bliver angst. Det går helt fint men der skal stadig focuseres på det. Men angst er skrækkelig. Har en enkelt gang haft panik angst efter jeg blev alene. Kunne ikke trække vejret det virkelig slemt.
-
Ja, angst er ganske modbydeligt. Og jeg er også sluppet af med den. Men en sjælden gang imellem vågner jeg med den. Og så har jeg det ligesom dig. Fokus og bevidsthed.
-
-
-
-
❤️ Modet består i, at gøre noget selvom, at man er bange (Sinead O’Connor) Ikke, at jeg er god til det.
-
-
Åh hvor jeg kender det – lyder meget som min egen historie på en hel del punkter – og ja, jeg har også sengen og musikken, som flugt, men musikken er heldigvis mere end flugt.
Det er virkelig godt, at du så tydeligt beskriver, hvordan du har det. Om angst nogensinde forsvinder ved jeg ikke. Jeg bokser også med kompleks PTSD, som har mange dagligdags symptomer og rædsler.
Godt, at der nu er kommet en hjemmeside, hvor trygheden er i højsædet, så man tør være sig selv.
-
Hej Britta,
Tak for din åbenhed og at du altid er så ligefrem. <3
Du virker også som et virkelig skønt menneske, så jeg glæder mig til at møde dig en dag. Jeg er ked af, at høre hvad du har været igennem, jeg håber du snart er ovenpå igen.
Ift. Angst, så tror jeg aldrig at man kan slippe den helt væk, da den nok altid vil være en del af vores historie og af os selv. Men så længe den ikke fylder hele ens tilværelse og derfor ødelægger en mere, så vi må få den under kontrol, dette havde jeg for år tilbage. Men den kom så på fulde løb tilbage på et højt plan de sidste par år <3
-
-
Ja man kan godt ændre på angst og finde ud af, hvad det er man behøver at være angst for eller frygte – for angst er så irrationelt og noget, jeg i alt fald har opbygget siden min dysfunktionelle barn- og ungdom. Frygt er selvfølgelig også irrationelt, fordi hvem siger, at det man frygter kommer til at ske.
-
Du siger du ikke ved om frygten for et eller andet kommer til at ske. Men tænker frygt er mere håndterbart. Fordi det er noget konkret du frygter. Angst er udefinerlig lidt mere besværlig.?
-
Ja det har du ret i: Frygt er håndterbar, hvorimod angsten er en mare, der sidder på ens skulder eller i hovedet
-
Det kan du tildelt have ret i. Desværre er frygten noget som sidder så dybt, men alligevel følges frygt og angst meget, i hvert fald for mit vedkommende, jeg har været udsat for afpresning, stalking, jalousi, løgne og en masse rygter baseret på hvad folk tror, det har ødelagt min tillid til andre.
Det samme gør sig gældende ift. En partner, da min tidligere partner holdt for mig nar i næsten 3 år, det første år gik fint, (sammen i on/off 4 år) hvor hun skjulte mig fordi hun bagtalt mig til alt og alle i sin omgangskreds, såvel som min egen. Så til sidst kunne hun ikke holde styr på sine egne løgne, det opdagede mange selvfølgelig, men det har så ødelagt en masse i mig, som jeg har svært ved at håndtere nu. 🙂
Så ja, frygt og angst går sommetider i samme hånd, og gør tingene besværlige for mig.
-
-
-
Jeg kom til at tænke. Der er jo en del indlæg i forummet stress, angst og depression. Så måske min lille historie, kunne give et lidt andet perspektiv på vores menneskelige sind.
Forestil dig, at dit sind er et blankt biograflærred. Ligesom en baby der ikke har fået tanker, overbevisninger og begrænsninger. Kun hvid ren kærlighed. Det hvide lærred. På det hvide lærred i biografen ser du kærlighedsfilm, drama, action og gyser, og alt efter hvilken genre, så gennemgår du følelser, som sætter dig i forskellige sindstilstande. Du bliver bange, ked af det, begejstret og meget andet. Måske er du og din fornuft blevet hærdet af mange års øvelse, og en gyser får dig mere eller mindre til at grine. Men inviterer du stammefolket, som aldrig har set en borgraf eller gyser vil de nok løbe skrigende væk, hvis King Kong kommer truende imod dem. I det øjeblik filmen slutter, vil det hvide lærred forblive. Stille roligt og uden forstyrrelser. Bare ren hvid kærlighed. Sådan ser vores sind ud inde bag alle tankerne, filmene og alt støjen. Og derfor vil vi altid uanset hvor angste , tunge og stressede vores tanker gør os, altid vende tilbage til vores indre ro, vores essens og kærlighed. Vores hvide lærred. Vi skal “bare” lige huske på, at vores tanker, ligesom filmen på lærredet altid holder op igen. Det er bare en kreativ kraft som besøger os. Og vi kommer til at tro på den, præcis som scenen i biografen. Og helt uskyldigt rammer gyseren os med jævne mellemrum og kærligheden i andre mellemrum. Men du skal vide. Den hvide kærlighed og ro ligger stabilt og trofast og venter bagved.
Ligesom det hvide lærred, er det eneste der er tilbage når du forlader biografen.
-
Det kan være svært til tider at finde en til det hvide lærred – på mit sidder der ofte en mare og den kunne jo godt flytte sig.
-
Hvor er du god til at sætte ord på, det er jeg også på visse kanter med egne følelser og oplevelser men din beskrivelse er så velformuleret og jeg kan relatere til det. I en lang periode kunne jeg ikke se tv avisen eller om de afrikanske børn der sulter i Afrika, alt i mig knækkede, jeg føler nogenlunde at jeg har fået kontrol på min egen psyke, så jeg ikke bliver slået ud af alverdens ude i verden eller hvis man ser film.
Jeg har været igennem virkelig meget forskelligt som har sat sine begrænsninger for mig og mit liv, hvilket jeg aldrig kommer mig over, men må vælge at leve med det og se fremad, selvom det kan være svært sommetider, grundet ens fortid og det man nu har været udsat for på godt og ondt. 🙂
Jeg kan desværre kun se to indlæg derinde, mit eget og en andens. 🙂
-
Hej Jesper.
Der er nogen oplevelser, som er forbundet med så meget angst, frygt og stress, og reaktionerne på dem, kommer i mig til at dominere mine reaktionsmønstre, når jeg er i krise. Jeg forsøger, at få fortalt mig selv, at det er min historie og ikke nutiden. Men det er svært og belastende, fordi det tager så meget energi og umiddelbarheden ryger fløjten, for hvad er hvad.
-
-
Log in to reply.