-
Inge Hooge posted an update
a year ago (edited)
Jeg tager opfodringen op………………………………..og da jeg allerede arbejder på et foredrag, sætter jeg min tidslinje ind her:
Jeg blev født i 1964. Min mor er født i København, havde 9 søskende, som hun blev opdraget af, da min mormor var alene og altid arbejdede. De var fattige, og min mor var et såkaldt Københavnerbarn som blev sendt på ferie i hendes unge år af det offentlige, så her fik hun en ”familie” på Bornholm. Så vidste hun da hvordan sådan en kunne være………..
Jeg blev anbragt på børnehjem sammen med min 1 år ældre bror, da jeg var 3 år gammel. Vi boede der i et år, da min mor var alene og boede på et lille loftsværelse.
Min mor giftede sig, da jeg var 4 år gammel, med min lillebrors far. Han var maniodepressiv (i dag hedder det Bipolar), og jeg havde svært ved ham.
Da jeg var omkring 9-10 år, misbrugte min bror mig i forhold til hans seksualitet. Han forsøgte samleje, og jeg skulle se ham onanere, samt han viste mit underliv frem til hans venner.
Min mor blev skilt, da jeg var omkring 14 år gammel. Efter min mors skilsmisse kom vi på kostskole. Jeg lærte at pjække, og gjorde ikke min skolegang færdig.
Jeg løb hjemmefra, da min mor mødte en ny mand, som senere viste sig at være den bedste faderfigur for mig. Jeg flyttede ind på et ungdomshjem og fik de forkerte venner. Det var første gang, jeg røg cannabis.
Jeg forsøgte at gå i skole igen, uden held. I denne periode flyttede jeg ind hos en noget ældre mand, som var paranoid, og handlede med stoffer og var voldelig. Jeg kom vist også til at tage noget hash med i skole, da jeg skulle ”holde” det for ham.
Jeg blev mor til Anders som 21-årig i 1985, og alenemor 2 år efter.
Jeg mødte min datters far, år 1990, vi blev gift et par år efter. Tenna blev født i 1992.
På grund af min datters handicap (psykisk udviklingshæmning) havde vi dog en svær tid og blev skilt i 2000. Det var en grim skilsmisse, som endte i retten, hvor vi kæmpede om forældremyndigheden — jeg fik den, da min datter havde brug for mig mest.
Min datter har helt sin egen historie, hun er nu 32 år, bor på et bosted, har en funktionsalder på 4-6 år………….Jeg kalder hende min livsopgave. Jeg er hendes værge og tager mig af nærmest ALT omkring hende, dog støttet at min søn, som er en af mine bedste gaver i livet. Han må ofte (han bor tættest på hende) kører akut ned til hende, for at forhindre hende i af lave uhensigtsmæssige handlinger, som potentielt kan være farlige for hende.
Efter skilsmissen fandt jeg en ny kæreste og flyttede sammen med ham. Det viste sig, at han var alkoholiker, og jeg måtte flytte igen. Det var en svær tid, både for mig og min datter. Min søn boede hos sin far.
Omkring 2010: Min ældre bror druknede i fjorden i høje bølger. Han arbejdede på et forsyningsskib som erfaren sømand. Vi havde ikke haft kontakt i flere år, da han var psykisk syg. Han var meget vred på mig, og når vi stødte på hinanden, var han grusom mod mig. Han havde svært ved at håndtere, at jeg havde startet en familie og havde fået børn. Han var meget jaloux.
Jeg mødte min næste mand i 2004-2005, og vi blev gift i 2008.
Det var en ungdomsflamme. Vi var ”body-venner” som unge. Vi havde en kærlighedsaffære som holdt i nogle år. Så da vi mødtes igen, var det som ”ment to be” Det var virkelig min store kærlighed.
Vi byggede et liv op sammen, fra at ha nærmest ingen ting, til at investere i ejendomme, anden selvstændig forretning. Jeg udviklede min karriere sideløbende. Forretningen gik godt.
Det gik rigtig godt, indtil 2011, da han blev syg for første gang. Han fik Multi-organsvigt, og han var tæt på at dø. Han var i koma i 10 dage. Jeg måtte tage mig at hans forretning, samtidig med at jeg var sygemeldt med stress, under hans indlæggelse. Et kæmpe chok.
Siden da har han fået fjernet tumorer fra sin hjerne to gange, og senest i 2023 blev der fjernet 2 kilo kræft fra hans tarme. Han får kemoterapi, i pilleform, i seks måneder, indtil februar 2024.
Den 21. marts 2024 opdagede jeg, at han var mig utro (han er impotent) med en 31-årig kvinde med fire børn, og han var her 68 år gammel. ET KÆMPE CHOK! Vi er nu ved at blive skilt, og bodeling foregår i skifteretten, med bobestyrer.
Det var lidt om min tidslinie. Bliver sgu helt svedt når jeg selv læser det 🤭😬❤
Men jeg har det godt.
C. B., Gitte Høj and 3 others5 Comments-
Tusind tak for at dele herinde Inge❤jeg tænker tit at hvis vi ældre ville skrive vores erindringer, ville mange korse sig hvad vi har gennemgået, og ja min historie fra barndommen ligner vildt meget din, incest var jo lidt normalt dengang, da jeg og mine søskende ordnede minfars bo, en far som for øvrigt heller ikke orkede os børn, havde han haft fat i os alle 5.😇og ved du hvad nu da jeg endelig har mødt dig er vi sgu dem der måske er mest taknemmelige og er fightere, tager jeg fejl så ret mig gerne.😘kæmpe knuser fra mig❤
1 -
I kan alle læse min historie under : Hvem er jeg ude på hjemmesiden. Den skrev jeg, i forbindelse med åbningen af Facebook-gruppen og guuud hvor er der sket meget siden da. Min indre rejse har ændret mit udgangspunkt i livet. Jeg har fundet min sandhed, og hviler meget i den.❤️ Ikke at jeg ikke bliver slået ud af kurs. Men jeg finder hurtigere hjem igen.❤️
1 -
Holdaop en historie @hooges og tak fordi du deler den.
1 -
Ja, du har det godt. Og du har heller ikke grund til andet. Du er et fantastisk menneske, Inge. Sikke en modig fortælling. Jeg kan vælge at sige en masse, men vælger bare at lytte. Lytte til den historie som er din, men den er ikke dig. 😍
1 -
-