• Profile photo of Mette Søby

      Mette Søby posted an update

      a year ago

      Har du nogensinde tænkt over, at det faktisk er dine egne tanker, der skaber dine problemer?

      Tanker er i sig selv uskyldige. De er en kreativ kraft — ja, nærmest som luft — der kommer og går.

      Nogle er hjælpsomme, andre uhjælpsomme. Men de går alle over. Nogle skræmmende og andre kærlige.

      Hvor hurtigt de opløses, afhænger af, hvor meget jeg investerer og engagerer mig i dem — og af, hvordan min bevidsthed forholder sig til dem. Både tanker og følelser hænger uløseligt sammen hos mig.

      Jeg har altid engageret mig meget — både i mine egne og andres tanker.

      Jeg har spurgt mig selv: Hvorfor? Hvad? Hvordan?

      Og ikke mindst: Kan de lide mig? Forstår de mig?

      Men det var også alle de tanker, der tyngede mig.

      De skabte støj og kaos i mit sind, og med dem fulgte de automatiserede følelser, der holdt mig fast.

      Da jeg opdagede, at jeg ikke kunne styre, hvilke tanker der kom og gik — men at jeg kunne styre, hvordan jeg forholder mig til dem — blev livet meget lettere at være i.

      Da jeg opdagede hvor meget det var uden for min kontrol -blev livet meget lettere at være i.

      Jeg synes absolut ikke at det er let at praktisere dette. Mit intellekt stiller hele tiden spørgsmål og knævrer derudaf. Hvad nu hvis? Hvorfor nu det? Hvad gør jeg. Fortid, fremtid og NU???

      Men når jeg – ups, nu igen, får øje på det, minder jeg mig selv om hvad mine tanker har gang i, og at de ikke er sandheder. Og roen og accepten indtager igen mit sind og krop.

      Og nogle gange går det hurtigt. Andre gange skal jeg lige bruge lidt tid på at få øje på det igen.

      🦋☀️❤️

      Love
      Henriette Lene Jørgensen, Heidi Bar and Susse Bodekær-Meiner
      0 Comments