Tanker.

Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg havde forestillet mig med denne platform. Jov, altså hele bølgen sendte mig ind mod land med forestillingen om, at vi ville lave en platform med liv, god energi, begivenheder og masser mennesker som ville hinande også i svære tider. Et sted hvor vi på alle tider af døgnet kunne række ud efter hinanden.

Den drøm blev allerede mudret inden vi var gået i luften. Mistilliden og onde tunger stillede konstant skarpt på det projekt, som skulle omfavne os alle med tryghed, nærvær og nysgerrighed.

Alt sammen noget, vi i den grad mangler ude i den store virkelighed. Og alt det blev i stedet sat på prøve i processen.

Ærligt, så er jeg blevet fuldstændig tappet for energi på vejen hertil. Meget få gør sig begreber om hvad det har kostet at styre en fb-gruppe med kærlighed, og til sidst sivede mistilliden alligevel ind alle steder. Vi nåede ikke væk fra FB inden, der lå så mange kedelige tunger og lurede og Susse og jeg sorterede og filtrerede i et væk, samtidig med at vi var begrænset af FB algoritmer og regler. Dem fik vi også skyld for.

Mennesket er en sammensat størrelse. Vrede, midsundelse, mistillid, jalouxi får lov til at støje overalt. Og jeg vågner stadig med den i min indbakke. Det preller af.

Glæden over at være kommet hertil med jer fylder mig hertil morgen. Jeg er vild med tonen, omsorgen og kærligheden herinde. Men jeg fyldes også med lidt tomhed.

Energien herinde er dalende og jeg ved, at jeg har brug for jer til at fylde mig op og tro på projektet. Det her er noget vi skaber sammen og alligevel spørger mange… Hvad får jeg?!?! Til det må jeg svare. Du får præcis hvad du giver. Og ikke længere hvad du tager. For der ligger ingen energi. Den opstår i fællesskabet.

Jeg har brug for jer. Jeg har brug for at vi holder sammen om det her.

Er i stadig friske? For så er vi lige her.

Godmorgen.❤️❤️❤️