-
Mette Søby posted an update
a year ago (edited)
På torsdag skal min søn konfirmeres. Og lørdag holder vi så fest i selskabslokaler, kok, fest, tale og hele pivtøjet.
For mig er hans konfirmation blevet en milepæl, ikke kun fordi han bevæger sig ind i de voksnes rækker, men også fordi jeg, i den senere tid, har måtte give slip på mit hjertebarn på Facebooksiden.
Jeg har gået med en sorg og skuffelse, som har været svær at gribe om, fordi jeg ikke har turde kigge ind i, at jeg endnu engang var endt i rollen som giver, uden at få en skid tilbage (spdan føltes det.) Andet end beskyldninger om at have andre modbydelige agendaer end bare, at ville oprette et sted, hvor vi kunne mødes med de skrøbelige og sårbare følelser, som vi også indeholder.
Mange, som har været med fra start, har spurgt mig om jeg ikke er skuffet, over modtagelsen og reaktionen på platformen. Og det har jeg slået hen med et “NEJ, jeg er jo ikke sådan rigtig blevet lovet noget”.
Og nej, jeg sørger altid for ikke at blive lovet noget, for på den måde undgår jeg skuffelser.
Men gu´ fanden har jeg været skuffet. Jeg har givet, skrevet, mødtes og delt ud af alt hvad jeg havde til rigtig mange medlemmer i HUSET. Rigtig mange. Og ALLE var med på ideen. De har fået lov til at præge ideen. De har fundet kærester og venner. Gå-grupper og madgrupper. De har rejst sammen, været til koncerter, fester og mange andre arrangementer med Huset. De har været på. De er helet. De har brugt og taget imod. Og det har været og ER skønt.
Husets største værdi har altid været, at give lidt mere end du tager, så er der plads til alle.
Og til rigtig mange må jeg spørge: Hvad gav i? Og hvor er i nu? Hvor var i, da jeg blev svinet til. Da de få prøvede at ødelægge det for alle os, som vil det her. Hvor var i??
Så selv om jeg ikke vil indrømme det. Det lyder så utaknemmeligt, vil jeg bare fortælle jer herinde. Jeg har været usædvanlig ked af det i den seneste tid. Om det så også hænger sammen med min overgangsalder, det ved jeg ikke.
Men rutsjeturene har fulgtes med alt negativiteten omkring min person og platformen. Og nej, i har måske ikke opdaget det. Men det har ikke været småting. Jeg har slettet og sorteret.
Og hver gang jeg gik lidt i forsvar, en hel almindelig menneskelig reaktion, kom der tusindvis af gode råd om hvordan jeg skulle møde det hele med kærlighed. Men ved i hvad. Jeg havde ikke mere kærlighed at give af. Hvor var jeres til mig???
Så jov Susse. Jeg er skuffet. Og det må jeg gerne være. Men nu vil jeg videre. Jeg har en skøn søn der skal konfirmeres.
På lørdag går det løs. Og når jeg vender tilbage til jer på søndag har jeg givet slip på skuffelsen. Så er jeg igen fyldt op med kærlighed, der skal sive ud af sprækker og revner, og lige ind i et fokus på at få udviklet HUSET.
Tusind tak for jer, og for at jeg er blevet klogere…..lige til næste gang. Jeg kan ikke lade være.
Vi ses på den anden side❤️❤️❤️
For jeg ved at vi er mange som synger den samme melodi. Og tro mig. Jeg mærkede jer.❤️❤️❤️
Charlotte Fabricius, John Enggaard Frederiksen and 8 others6 Comments-
Slå en streg i sandet er godt og jeg glæder ,og jeg glæder mig personligt til vi går arm i arm på den anden side af stregen❤jeg glæder mig helt vildt til at være med til at fejre din dejlige søn og bare give glæde og kærlighed❤
3 -
Jeg kan godt forstå at du er skuffet, det ville være underligt andet, med alt det lort du har stået model til.
Men, du er her stadig, med et hjerte af guld. 💛
Nyd de kommende dage, det bliver helt sikkert magisk ❤️
🌹🌹🌹
-
@jette altså Jette. Du forstår at sætte ord på. Tak for de rørende ord.🥰
-
@lenep jaaa. Vi er først lige begyndt. Tak for ordene og fordi du tror på det.😍
-
Hej Mette. For mig er du lidt af en sej fisk. Du har svømmet op imod strømmen, for at nå dit ønske om at lave en platform hvor man kan mødes i øjenhøjde. Det har jeg kæmpe respekt for.
Jeg kom ind, for nogle år siden da gruppen “kun” havde nogle tusinde medlemmer og som jeg husker det, fungere det godt dertil.
Der kom med tiden flere nye tusinde medlemmer ind, og jeg var ikke rigtigt aktiv i dit Facebook hus.
Det er min generelle oplevelse, at hvis gruppen bliver for stor, kommer der desværre også flere dårlige personer ind som ødelægger det for andre.
Samtidig med at der kom flere ind, turde jeg heller ikke rigtigt at skrive, af frygt for ikke at vide hvem de andre er. Det virkede for mig mere utrygt.
Jeg holder meget mere af denne side, så hellere nogle få ægte personer og et trygt sted end et stort sted hvor jeg er mere utryg at skrive. Sådan er det for mig.
Jeg føler med dig, at du har dælme taget mange nedladende svar. Personligt har jeg ikke gået ind i konflikter på facebook, da jeg er konfliktsky og jeg af princip bare hellere undgår negative facebook debatter. Jeg gider ikke bruge krudt på det. For mig er der forskel mellem debatter på Facebook og i det virkelige liv.
Som jeg ser det, har det også betydning at du er 110 procent investeret i dit hus.
Jeg tror du føler smerte, over al den modstand når dine intentioner udelukkende er gode.
At du er alene, syntes jeg på ingen måde. Du/I har fået bygget denne side og en platform og været med at skabe en debat omkring at mødes i øjenhøjde og med hjertet åbent.
DET ER MEGA SEJT.
Jeg tror også du har mange med dig, men som er stilletiende.
Dette er bare nogle tanker herfra.
Jeg er selv til konfirmation i morgen.
Håber du får en velsignet dag med din familie. -
Stort kram fra mig ♥️💕❤️
-