Det er en kæmpe øjenåbner at gå fra at være mine tanker til at være hende, der betragter dem.

Mine tanker er en uskyldig, kreativ kraft, der bare strømmer gennem mig. De kommer i alle former.

Nogle går jeg på opdagelse i, andre bemærker jeg knap. Og uanset hvad, så sker der ikke noget alvorligt.

Ja, nogle tanker sætter følelser i gang, men det er en del af vores menneskelige design. Følelser lever af tanker, og ligesom tanker, går de altid over igen.

I mange år troede jeg, at eksperter udenfor mig kunne give mig opskriften på, hvordan jeg skulle tæmme mit fantasifulde ego og mit buldrende følelseshav.

Systemer, teknikker, analyser og gamle paradigmer kunne da give mig et midlertidigt boost og en tro på, at alt var godt.

Lige indtil en ny tanke eller følelse kom, som ikke passede ned i kassen.

I dag holder jeg mine tanker og følelser i udstrakt arm. Jeg observerer. Jeg er bevidst.

Jeg ser mig som en del af et universelt hele. Intet hokus pokus, bare et liv i bevægelse, som altid har fået ting til at lykkes. Livet er i opdrift. Sindet er i opdrift. Naturen er i opdrift. Sådan er alt skabt. I kærlighed. Længe før jeg kom hertil, og længe efter jeg er væk.

Ligemeget hvor meget jeg bekymrer mig om fortid og fremtid får jeg intet svar. Fortiden er brudstykker af en tilsløret hukommelse og den er forllngst overstået. Fremtiden er slet ikke eksisterende.

Jeg er skabt til at handler og være i nuet. Trække vejret og elske alt det smukke.

Og jeg øver mig på at være her. Lige nu.

Jeg er ikke mine tanker.

Jeg er ikke mine følelser.

Jeg er det liv, der strømmer igennem mig.

Jeg er her, og jeg vil have det bedste ud af det, så længe det varer.

-Mette Søby 🍀🎶❤️