Øjeblikket når man tænker over hvordan man i årenes løb har svigtet sig selv, går det op for mig at jeg skal være bedre til egen omsorg og at bygge min tillid op til mig selv og andre.
Jeg har gennem årene løb været i forhold med kvinder, selvom jeg indeni faktisk vidste at jeg nok mere var til mænd. Men jeg har været bange for konsekvenserne for om folk vil se ned på mig? Vil de mon ændre deres syn på mig? Være endnu mere dømmende end før. Alles øjne har altid været på mig.

Jeg har udadtil levet det perfekte liv, hvor jeg aldrig var sur, trist eller andet end at jeg sørgede for at alle omkring mig og at mine gæster havde det godt i mit nærvær.

Jeg har mødt de forkerte kvinder som kørte på mig psykisk, så i en lang periode tænkte jeg at jeg nok havde fortjent det, her for 2 år siden hvor min angst gik amok og jeg blev og jeg begyndte at fokuser på at søge professionelt hjælp, kunne jeg ånde lettet op.
Her sidste år begyndte jeg på medicin som var med til at fjerne lysten til ikke at eksistere længere.
Jeg har været under et enormt stort pres, ikke bare at jeg bar gået gennem et større vægttab fra 125 kg til under 86 kg, til at jeg kæmpede med min angst, depression, seksualitet og mit eget selvbillede.

Det gik op for mig i år, at jeg skal tænke mindre på hvad andre tænker om mig, for da jeg ^sprang ud^ på min Facebook, mistede jeg flere familie medlemmer. Som mente at jeg delte for meget og generelt var for meget, men alligevel lurede de på min tiktok, hvor jeg I en periode snakkede om mine dybe følelser.

Der begyndte jeg at være ligeglad, isolerede mig og så ikke andre i 1 år +, hvor jeg ingen havde til omverden, udover få familie medlemmer, læge, en vejleder og kommunen.
Det hjalp meget at tale om mine mange frustrationer på mit liv, min selvrespekt, min angst, min manglende træning, seksualitet og nu er der gået 3 måneder, og jeg er ved at genetablere min selvrespekt, egen kærlighed og generelt min tillid til andre mennesker og til at jeg nok skal lykkedes med mit liv.

Jeg er ved at skabe min fremtid, socialisere mig selv, mit liv giver nu meget mere mening føler jeg, men alligevel mangler jeg at erkende overfor mig selv og så forstå at jeg kun er til mænd og at jeg nok altid kun har været vidst det, altså siden mine teenagere år.
At jeg skal forstå at jeg ikke er led af den grund, at jeg altså ikke er kvinde hader, har været så bange for at andre ville tro det om mig, for jeg vil altid beskytte en hver kvinde og mand jeg ser som mangler hjælp, altid støtte og generelt være der for dem jeg holder af og dem som er i nød.

Jeg skal lære at jeg ikke er mindre værd end andre, at jeg ikke skal over tænke og analysere alt,og alt ikke behøver at være perfekt, men det er det jeg altid har stræbet efter, at opnå succes, være en bedre version af mig selv og når jeg fald, rejse mig op og kæmpe videre, intet kunne slå mig ud af kurs, og pege fingrer af mig selv.

Men det er noget jeg godt ved, at ikke alting skal være så perfekt, for ingen er 100% perfekte.

Men det er jeg ved at lære nu, forstå det og tage det ind.
Jeg sætter pris på enhver relation som er positiv for mig, og tænke mindre på de negative relationer og fokusere på at nå mig selv og skabe et dejligt liv.

Jeg er begyndt at elske mit liv, har planer om at begynde til træning igen, lave mad og skabe relationer, glæder mig så enorm meget. <3

Lidt aften tanker til aften med musik I øret. <3