Jeg tænker tit over hvorfor virkelig mange ikke at alle gør, men mange tager virkelig meget for givet og tror at alt bare skal komme kravlende til en?

Ofte førhen gav jeg meget ud af alt jeg havde, mit nærvær, min tid, mit humør, mine råd, mine penge og brugte ufattelig mange mentale ressourcer på at være den person alle kunne regne med, selv når alle andre svigtede dem, så kunne de altid regne med at min dør altid stod på klem, at jeg altid kunne rede en seng eller i værste fald sofaen op, faktisk var jeg meget gæstfri, så gæstfri at jeg nærmest altid kunne trylle kage eller boller frem og tit gjorde det.

Dette har været sådan hele mit voksne liv, at jeg altid har formået at sørge for at mine gæster aldrig manglede noget og gik de tørstige eller sultne herfra, så var det deres egen skyld, for jeg skulle med glæde være den der ville sørge for dem, sådan pr. automatisk, for det er sådan jeg er, og jeg elsker det.

Men det er så her jeg ikke forstår det, for når det er omvendt, er der virkelig få der gør dette, og gør de, så forlanger de noget retur, men hvorfor? Hvorfor ikke bare være en folk kan komme til og selvfølgelig med den almindelige grænse, jeg er selv blevet groft udnyttet af mange, men dette lader jeg ikke gå udover andre, for hvad jeg har været igennem og oplevet med andre mennesker, kan jo aldrig være kommende eller nuværende folks skyld.

Jeg undrer mig bare over, at mange udnytter os med store hjerter, som lige går de ekstra kilometer for at du har det godt.

Nu tænker jeg faktisk på Mette den sødeste dame, jeg har dog aldrig mødt hende, men hun er der altid for andre, det er mit store indtryk, og da jeg var nede i kulkælderen, og søgte mod gruppen og nu hjemmesiden, så var Mette en af dem der stod frem og ”virtuelt” trøstede mig, ved at være yderst omsorgsfuld.

Hertil kan jeg undre mig over hvordan folk gennem bare i år, har været efter hende, med det ene og andet pjat, til hvilken nytte? Mette er et fantastisk væsen, som fylder ”rummet” med en masse vise ord, handlinger, ærlighed, kærlighed og har gode budskaber og gøremål med dette ”projekt”

Jeg vil nærmest definere dette ”projekt” som et kærlighedsprojekt til alle der måtte have behov for det, og et forum hvor tryghed skal være nøgleordene for alles trivsel, at man så vælger at være så mistroisk, synes jeg at galskaben træder frem. Det var et symbolsk beløb som man skulle betale, så man senere kunne have et lokale/rum/hus til at vi alle kunne mødes. Jeg finder det så respektløst overfor Mette og øvrige der går forrest med dette vidunderlige projekt.

Jeg ved også godt at der er mange derude som ikke har de store midler, men ligefrem at man begynder at kaste med mudder, beskylde og hvad ved jeg, det er ikke i orden.

Ligesom med dem som tidligere vil forlade gruppen, undskyld min direkte fremtoning nu, men hvis du forlader en butik og de ikke har den pris du ønsker at give, så laver du vel hellere ikke en scene over det i butikken?

Vi er trods alt voksne mennesker, så må man også agere herefter på det.

Men nok om det. Nu er det jo gratis at være derinde, og synes ikke at vi skal spilde alt det gode arbejde der er foretaget. Selv kommer jeg fra Hasselager ved Aarhus, men jeg tager gerne en weekendtur til Sjælland på et tidspunkt, og helt sikkert hvis der laves arrangementer i Aarhus området eller deromkring.

Det kunne være så godt. <3